Kvækerne i Danmark

[hansaaen]

Kvækere var tidligt på færde i Danmark, i 1650erne og derefter. 1667 og 1685 klager Københavns biskop over, at de samles og prædiker i Rosenborg Have.
1677 besøger George Fox Frederiksstad (nu tysk). En gruppe findes der siden 1673. De bliver udvist, men snart igen accepterede.
1699 forlader Christopher Meidel sit embede som præst i London og bliver kvæker. Han udgiver betydelige bøger, bl.a. en oversættelse af Barclay, og af Dell om dåben. Han besøger Norge og forkynder siden kvækertroen i den dansk-holstenske by Tønnings gader og bliver udvist, men guvernøren besøger ham uden for byporten.
1702 foruroliges politimesteren i København af en kvæker, som derpå landsforvises. Så kan mester sove roligere om natten.
Men 1703 er den gal i Æbeltoft, hvor en skrædder midliertidig opholder sig og udspreder kvæker-litteratur.
1711 dømmes en kvæker til gabestok og tre års tugthus, men slipper nådigt for stokken.
1741 udstedes Konventikelplacaten, som foreskriver, at ingen gudelig forsamling må afholdes uden en præsts tilstedevæ-relse.
Hundrede år efter er søskendeparret Fry i København, besøger kongen og virker for ophævelse af slaveriet (Joseph) og for fængselsreformer (Elizabeth). Mellem Dronningen og Elizabeth Fry opstår et varmt venindeskab, som afspejles i deres brevveksling. Nogle år senere afskaffes gældsfængsler i Danmark.
1849 får Danmark en grundlov, som tilsikrer religiøs frihed. Søren Kirkegaard angriber kirken og ivrer for den enkeltes personlige stillingtagen til kristendommen. Han får derved stor, omend indirekte, betydning for dannelsen af frimenigheder, herunder også for kvækerne i Danmark.
Vi kvitterer i 1990erne ff. med et IT-program om Kirkegaard, som findes på vor hjemmeside i fire sprog (når teknikken altså virker), udarbejdet af en dansk kvæker. Det er udkommet som bog i Rusland, og en engelsk version bruges af uni-versitetet i Sydney. Programmet besøges af 'hine enkelte' i over 70 lande, også på nogle meget eksotiske steder.

Men nu tilbage. I 1860erne og 1870erne besøger kvækermissionærer (bl.a. norske Asbjørn Kloster) Færøerne, andre tager til Grønland og til Danmark. Her stiftes så 1875 det danske Kvækersamfund i Vejle, efter at en del små grupperinger er skabt i Jylland og siden i København.
To unge kvækere må afsone fængselsstraffe grundet militærnægtelse. Andre er udvandrede. Ved lov om fritagelse fra militær værnepligt af samvittighedsgrunde løses omsider dette problem i 1917.
Der holdes regelmæssige møder i privathjem, og der er kontakt og venskab med den Internationale Højskole i Helsingør.
Desværre forlader en del unge kvækere samfundet til fordel for kirken, hvor der sker mere.
1939 oprettes på amerikansk opfordring et kvækercenter i København, hvor man prøver at hjælpe flygtninge fra Nazi-Tyskland. (En del sendes tilbage af de danske myndigheder under kvækernes protest).
Under Besættelsen afholdes bl.a. julesammenkomst for familier til deporterede danske kommunister.
I 1943 bliver Fredsvenners Hjælpearbejde stiftet, som siden vokser til Mellemfolkeligt Samvirke. Kvækerne er æresmedlem som tak for deres initiativ.
Danske kvækere er for tiden ca 28 i antal, med et pænt indslag af lærere, samt et lignende antal Venners Venner, som ikke søger formelt medlemskab. Vi støtter derfor andres kvækerprojekter ude omkring, bl.a. norsk Kvekerhjælp.
Siden 1995 er vi repræsenterede og siden medlemmer af QCEA i Bruxelles. Vi har en god tilknytning til kvækerne i Letland, hvor vi hjalp en gruppe i gang.
En ansøgning til de danske myndigheder om at blive anerkendt som trossamfund indbragte et nej. (For eks. blev Forn Sidr, som dyrker asatroen, godkendt).
Et nyt QCEA-initiativ om andre måder at bekæmpe terror på, blev præsenteret ved uddeling af oversættelse og afholdelse af offentligt møde i november 2007 i København, med støtte af muslimer i Danmark.
Vi er ikke ret mange, der kan være aktive, og vor gennemsnitsalder er temmelig høj, men vi rører stadig på os.