Jakobsbrevet

[Brian Fyhn]

Jakobsbrevet

Jakobsbrevet kan være tungt stof, af tradition opfattes brevet som formanende (paranæse) Det er brevets hensigt at opfordre til selvdisciplin. Det kan læses på forskellig vis og det er ikke anliggenet at sige hvilken tolkning der er den rette.

Men siger Jakob noget til os idag? - det er op til læseren - Personligt har Jakobsbrevet haft en stor betydning, det jeg skriver om Jakobsbrevet står alene for min egen "regning"

Jakobsbrevet er skrevet af en person der ifølge traditionen bliver omtalt som Jacob; Jesu bror - man kan ikke vide det, for i princippet er alle bibellæsere vel "jesu bror og søster" og i den overførte betydning kan forfatteren læses, man kan læse jakob som Jesu biologiske bror, hvis det vælges kan brevet læses både som et formanende skrift, Eller som en anråbelse - personligt læser jeg jakobsbrevet som anråbelse; Som om at en person kaldet Jakob for næsten 2000 år siden skrev noget alment til alle tider, om menneskelivet.

Ord begrænser og en gennemlæsning af Jakobsbrevet kan virke forstemmende, men også opløftende for andre. det svære er at skrive inkluderende om Jakobsbrevet med Jesu kærlighedsevangelium i tankerne, dertil er brevet for kantet i sprogbrug - det kan være løfterigt at læse en tekst som Jakobsbrevet vel vidende at det er lyset der skinner bag ordene og dertil er brevet blot en foklaring.

Med det in mente er tanken at læse hele Jakobsbrevet i indlæg herunder, som en åben kreds; det er ikke tanken at læse brevet bogstaveligt, det er håbet at finde det budskab der ligger bag brevet. - men nogen markant læsning bruger jeg ikke, i den mytisk - poetiske verden er det ånden i ordene og ikke ordene der giver mening.
- min opfording vil være at der deles om Jakobsbrevet herunder i et inkluderende sprog og gerne med udtryk fra den poetiske sfære.

[Brian Fyhn]

Indledningen

Jakob, Guds og Herren Jesu Kristi tjener, hilser de tolv stammer, der lever spredt blandt andre folkeslag.

Ethvert brev indledes med en pæn hilsen, og en præsentation af, hvem man er: Jakob er et pænt menneske. Han starter med sit navn og hvem han tilhører; Tjener af Gud og Herren Jesus Kristus. I den græske oldtekst står der ikke "tjener", der står "Doulos" der betyder slave.
I oldtiden kunne slave have en anden betydning, en slave havde andre rettigheder og en herre andre forpligtelser. Jakob kan tænkes at have haft dette Herre/slave forhold i tankerne, i sin indledende hilsen. At der imellem ham som menneske og Gud står en særlig personlig forbindelse. Det af Gud i Jakob som et personligt forhold.
Bibeloversætterne har nok ret i, at oversætte "Doulos" til tjener og ikke slave for imellem Jakob og Gud er der et gensidigt forhold. Men det bør tages in mente når man læser Jakobsbrevet, her er tale om et personligt forhold til Gud, ikke noget underdanigt forhold.

Denne viden om oldtidens brug af ordet "Doulos" har betydning for min fattige læsning af Jakobsbrevet, hvis Jakob havde et nært personligt forhold til Gud, er han ikke slave eller tjener i vor nutidige forståelse, så er Jakob snarere i en relation med Gud og derfor anråber han i brevet med glæden fra lyset. Men Jakob hilser os med næsten 2000 år gamle ord og den sande hensigt bag ordene er kun en fattig formodning.

Denne læsning af indledningen, er min egen og måske kan i andre vise vejen til en anden forståelse. For mit eget vedkommende bliver Jakobsbrevet noget mildere i sit udtryk, når brevet læses med denne bevidsthed om Jakobs relation med Gud, selvom han skriver slave der for Jakob havde en ganske anden betydning.

Brian

[Brian Fyhn]

Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags

Han går lige til bidet, den kære Jakob. En kort hilsen til alle i diasporaen (altså os alle sammen) og han lægger hårdt ud!
Prøvelser er kun en fornøjelse der kan smiles væk. Personligt kender jeg folk der har mødt prøvelser der oprigtigt talt har tørret glæden af deres ansigter.

De tidlige kvækere røg ind og ud af spjældet og den prøvelse var ikke en glæde i de tider. Men Jakob skriver alligevel ikke forvrøvlet. prøvelser er stadigvæk en plage, men tilliden til lyset hjælper os igennem prøvelsen.
tro er fast tillid til det som der håbes vi kan gå i tillid og derved udholder vi prøvelser af mange slags, Jesus bemærker et sted at himlens fugle ikke bekymrer sig for dagen imorgen.

Det er en glæde at være tilstede i nuet, i de stille andagter mærker man nærvær med og sammen med andre, for det er i relationen tilliden opstår. Prøvelser er bestemt ikke nogen fornøjelse! men det er min læremester at uanset hvor hård prøvelsen er; så følger tilliden mig overalt. Mine venner er med mig i de prøvelser dagligdagen byder på.

De tidlige kvækere havde tilliden til deres overbevisning med sig i spjældet og den glæde overvandt den prøvelse det var; at befinde sig i spjældet. Derfor kan man glæde sig over prøvelser af mange slags ikke fordi lidelsen er sjov, men fordi vi kan tage hinanden i hænderne og samles i tillid og det skal vi kun glæde os over!

Brian