Min gode ven Holger, som er pacifist og kritisk indstillet overfor den kristne kirke, skrev efter Slaget i Brorsons Kirke, at det slog ham, at der i salmebogen bruges ordet FRED ikke mindre end 246 gange. Mere end 30% af de 791 salmer indeholder således ordet fred mindst én gang.

Hvad skulle jeg sige, efter den ufredelige nat, som næppe kan belaste kirken så meget som det fredselskende, danske folk, som jo selv har besluttet, hvilke politikere vi vil have til at bestemme, og som bekræfter beslutningen gennem opinionsmåling, som giver politikerne og politiet opbakning fra 62% af befolkningen. Det er jo det samme, simple flertal, som besluttede at indlede ulovlig angrebskrig langt fra Danmark. Jeg skammer mig, og forsøger at forstå mig selv og situationen. Ordene kom spontant uden plan, måske hovedløst?:

Kære Holger

Dine resultater overrasker mig ikke. Fred er et meget centralt ord i kristendommen, og har altid været det. Men det betyder ikke, at den kristne KIRKE (institutionen=magtmonopolet) har været fredsommelige overfor omgivelserne. Korstogene mod muslimerne er nok de historisk mest kendte af de mange blodige krige, som KIRKENs magtfulde ledere har iværksat over hele kloden.

Men tilbage til freden. Det, du finder i salmerne, er mest udtryk for den INDRE fred, som egentlig betyder, at menneskets indre splid med sig selv afløses af en dyb harmoni. Men hvorfor er mennesket almindeligvis i splid med sig selv? Det skyldes kort sagt, at menneskets (dyriske) krop og hjerne har indbygget reflekser, som automatisk danner et kampberedt forsvar (ego'ét er en automatpilot), som ikke er i harmoni med menneskets åndelige bestræbelse, og langtfra er hensigtsmæssig i et moderne, civiliseret samfund, hvor fornuftige beslutninger helst skulle udelukke følelsesmæssige automatreaktioner som f.eks. at bruge næverne til forsvar eller angreb.

Som vi tidligere har konstateret forudsætter fred i verden at mennesker i højere grad lever i fred med sig selv (den indre fred).

Og så kan man i øvrigt med rette betvivle menneskets åndelige bestræbelse, ikke mindst i en tid, hvor foragt for andre mennesker, frygt for fremmede og kynisk griskhed endnu engang er blev den store, politiske succes - ganske som i Tyskland for ca 75 år siden.

Den politisk besluttede politiaktion i Brorsons kirke kan aldrig blive ret-færd, uanset, - at man som politiker, embedsmand og politibetjent kan retfærdiggøre sin egen medvirken efter umenneskelige love.

"Hvad du har gjort imod een af mine mindste små, har du gjort mod mig",

citat fra en ubevæbnet barfods-kvaksalver, dødsdømt som terrorist for et par tusinde år siden.

Måske tankevækkende, - også efter Brorsons-kirkeslaget 2009, fordi det om noget er udtryk for solidaritet i åndelig forstand.

KH

Erik

PS. Barbariet har fået gode betingelser efter parlamentarismen er afløst af et meget simpelt flertalsdiktatur i Danmark, - hvor der ikke længere er mulighed for, at nogen kan tale de svages sag, fordi der ikke er nogen af beslutningstagerne, som vil lytte til andre end Pianisterne, og oppositionen blot forsøger at finde smarte måder at tilbyde sig for den indre svinehund hos vælgerne.