|
Hvorfor blev jeg kvæker - Karen Ingversen |
 |
 |
 |
Karen Ingversen, 29 år, jordemoder
Jeg er kvæker, fordi jeg tror, vejen til min personlige tro er inden i mig selv. Det, der har generet mig voldsomt ved andre religioner, har altid været deres dogmer og regler for livsførelse
mt det, at en præst skulle forestille at kende mere til, hvad der er rigtigt eller forkert for mig, end jeg selv gjorde. Det synes jeg ikke passer til ret mange af nutidens mennesker.
Som mange kvækere tror jeg kun på ét dogme: At det til enhver tid er forkert at slå ihjel.
Begrebet fred er ikke en kliché hos kvækerne. Mange kvækere i hele verden arbejder på forskellige planer for en mere fredelig verden: I krigszoner, borgerkrigsramte områder og fængsler.
Fredsarbejdet i Vennernes Religiøse Samfund overskygger ”missionsarbejdet”, dvs. det kvækerne gør for at overbevise andre om rigtigheden af vore synspunkter.
En anden grund til at jeg blev kvæker er, at mænd og kvinder er lige betydningsfulde og altid har været det i kvækernes trossamfund. Selv dengang hvor den etablerede kirke i ramme alvor diskuterede, om kvinder overhovedet havde en sjæl eller ej, havde kvækerne fuld ligestilling.
Jeg oplever, at kvækerne ikke har så meget med ”Faderen, Sønnen og Helligånden”, men arbejder med et mere åbent gudsbillede, hvor der også er plads til inspiration fra andre religioner.
Hvad Gud helt præcist er, ved jeg ikke. Men hver dag i mit arbejde som jordemoder oplever jeg, at livet er et mirakel, og at små børn fødes med store sjæle. Blandt andet sammen med kvækerne kan jeg sætte dette mirakel ind i en religiøs kontekst.
Jeg kan finde en form for fred og afklarethed hos kvækerne, som jeg ikke kan finde andre steder.
|