|
Hvorfor blev jeg kvæker - Vibeke |
 |
 |
 |
Vibeke, 52 år, bibliotekar
Som 24-årig tog jeg kontakt med Kvækersamfundet, og fem år senere blev jeg medlem. Jeg valgte at blive en del af et fællesskab, hvor man ud fra en kristen, positiv indstilling til livet søger at tage stilling til de livsvilkår og –spørgsmål, jeg opfatter som vigtige:
- ”Det indre Lys” (the small, still voice) i alle mennesker
- Alle menneskers ansvar for hinanden.
- Enkel livsstil med økonomisk og social ansvarlighed.
- Bæredygtig udvikling med forureningsbegrænsning og økologisk ansvarlighed.
Fredssagen, herunder mægling og forsoning.
I kvækergruppen har alle medlemmer mulighed for at deltage i aktiviteter på alle niveauer. F.eks. er alle medansvarlige for de stille andagters afholdelse, for økonomiske beslutninger, internationale kontakter. Dette kan være meget tidskrævende, men jeg finder det ofte udfordrende og inspirerende. Jeg har arbejdet med børnegruppen; deltaget i rengøring og istandsættelse af gruppens mødelokaler; været med til at indsamle penge til hjælpe- og fredsarbejde; har oversat pjecer; været udsendt til internationale møder; været bibliotekar og meget mere.
De fleste kvækere har samme grundindstilling til livet, men der kan være store variationer i de enkelte kvækeres tro – dette kræver tolerance og er en stadig udfordring til at overveje, hvor jeg selv står.
Min tro har på mange punkter ændret sig i de forløbne 25 år. For tiden er jeg meget bevidst om, at kristendommen – og kvækergruppen – skal finde måder at fungere tilfredsstillende på i storbyen.
|