|
Skrevet af Administrator
|
|
Torsdag, 18 Juni 2009 11:18 |
Integritet Integritet er et af de mest fundamentale kvæker-principper som igen er opstået som konsekvens af fortidens forfølgelser. De tidlige kvækere var ikke til sinds at gå på kompromis med hvad de anså for deres inderste moralske principper. De var overbeviste om at de havde fat i noget helt centralt i forhold til det religiøse liv. Mange af dem gik endog i døden for deres overbevisning. Nutidens kvækere har ikke de samme problemer, men har stadig en stærk indre overbevisning om at der ikke må kunne sættes en finger på eens oprigtighed og sanddrulighed - vi mener hvad vi siger, og siger hvad vi mener. Som en konsekvens heraf prøver vi altid så godt som der er muligt at forblive oprigtige i forhold til vores medmennesker, indimellem grænsende til det udiplomatiske. Hvis det guddommelige engang stiller spørgsmålet: "Gav du køb på dine principper for at opnå materielle fordele for dig selv ? Levede du efter din inderste overbevisning uanset hvad andre måtte spotte eller håne dig for ?" - hvordan vil du så svare ?
|
|
LAST_UPDATED2 |