FRANZISKA SCHRODER: B I O T E K N O L O G I O G E T I K
blev udgivet 1997 af QCEA i Bruxelles (Kvækerrådet for Europæiske Anliggender). Bogen er udkommet i bl.a. den originale tyske version og en engelsk og en hollandsk oversættelse og kan fås hos QCEA (se QCEAs hjemmeside, Prisen er 250 BEF. (37 sider).
Som vanligt ved QCEAs udgivelser har bogen et europæisk sigte. Den gennemgår i sine første kapitler Europarådets bioetiske Konvention og Europaparlamentets debat og udtalelser. Derpå behandles udkastet til Direktiv om patent-ering af bioteknologiske opfindelser, både ang. mennesker og dyr, og den dertil hørende debat.
Fødevareregulativet af 16.jan. 97 behandles dernæst, med kritik og pressediskussion. Så bringes Direktiver om sikkerhedsforskrifter ved brug af genetisk ændrede mikroorganismer og større organismer. Dernæst om markedsføring af genetisk ændrede planter. Der følger to kapitler om Etiske Spørgsmål og Et Kvækerstandpunkt i Sagen, forfatterens eget personlige indlæg. En bogliste slutter af.
De to kapitler om det etiske og kvækersynspunktet følger her i oversættelse.
Siden bogen udkom i 1997, er forholdene ikke blevet meget forbedrede på området. I visse tilfælde er de blevet dårligere set fra forbrugersynspunkt. Bogen er altså desværre stadig meget aktuel.
ETISKE SPØRGSMÅL
6.1 . Den moderne medicins dilemma. Moderne medicin har forandret sig så hastigt og så dybtgående, at vor måde at håndtere liv og død på er forandret, og ofte skaber konflikter. I en meget god artikel i Die Woche beskriver Jürgen Kesting to dilemmaer som vi står i. Jeg vil gerne citere dem her, siden de nøjagtigt beskriver hele problemets omfang:
"Dilemma 1: Liv uden grænser. Tekniske fremskridt har ændret vor håndtering af liv og død. Ifølge loven begynder livet efter den 12. uge - en lovmæssig baggrund for abort - men er det også en etisk ? På samme tid fortsætter intensive behandlingsmetoder med at forbedre overlevelseschancerne hos for tidligt fødte spædbørn. Overførsel af fosterets hjernevæv kan måske i fremtiden give os ny livskraft, men truer også med at ændre vor personlighed .Intensiv behandling udskyder døden mere. Kendemærket for døden er blevet hjernedøden.
Dette gør det muligt at fjerne organer, som blodet stadig flyder rundt i, til transplantation.
Dilemma 2: Konsekvenserne af fremskridtet . De medicinske fremskridt har skabt nye muligheder for behandling: er førfødsels-tests tilladelige for at forebygge truende misdannelser ? Er fosterseparation og celle-analyse tilladelige, hvis de kan forbedre chancerne for at få et sundt barn ?
Hvor begynder et menneske - med egen tænkning og følelser, eller allerede på cellestadiet ? Vil vi få at se en ny slags eugenik (artsforbedring),
som vil gøre det muligt at skabe ideal-mennesket gennem biologisk kontrol ? Vil vi glemme visdommen i at vide, hvordan man dør ? Kan de nuværende eller tænkte mangler i vort fysiske, psykiske eller sociale væsen retfærdiggøre at dræbe, hvis vi får en opfordring ?"
(citat slut)
Intensiv medicinsk behandling, transplantationer, kunstig befrugtning og den medfølgende rådighed over fostre i laboratorierne, gen-analyse og gen-terapi er de nuværende emner i debatten om menneskelig medicin og etik. Men genetisk manipulaiton er ikke blot et emne for debat i menneskelig medicin, men også i dyremedicin, i lægemiddelbranchen, i landbruget og i fødevareindustrien.
Desuagtet ved vi nu en hel del om genetisk manipulation og bioteknologi. Næppe nogen har noget som helst imod bio-teknologi i den famaceutiske industri eller madindustrien, sålænge den ikke omfatter mikroorganismer. Det er gængs i dag at finde at enzymer i madkemi er lavet af genetisk ændrede gærsorter, og at genetisk andrede og endda klonede cellekulturer fremstilles til farmaceutiske formål. Genetiske sporingsmetoder og vaccinationsmaterialer er almindelige.
I det følgende skal jeg beskrive nye metoder, som påvirker både højerestående planter og dyr såvel som mennesker.
Gen-analyse. Genetiske tests er nu til dags en del af det gængse repertoire i medicin og industri, og de bruges også ved dyrkning af planter og i dyremedicin. I dag muliggør det en hurtigere og sikrere diagnose af smitsomme sygdomme (for eks. tuberkulose eller AIDS). For nærværende er genetisk testarbejde særligt vigtigt for at fastslå faderskab eller efterforske forbrydelser. Et 'genetisk fingeraftryk' kan klart identificere en person, uden at man behøver at analysere den pågældendes personlige træk. Men også her er der problemer. På den ene side vil oprettelse af en databank gøre efterforskning meget lettere; på den anden side må man respektere kravet om data-beskyttelse, som medfører at data ofte skal slettes skes måneder efter testen. Sommetider udføres genetisk underøgelse i helt forskellige videnskabsgrene.
Arkæologer for eks . har brugt genetiske tests til at afgøre at DNA fra et stenalderkranie, fundet i Somerset, meget ligner en historielærers fra egnen, og at de to var i slægt.
Individuelle gener kan også undersøges ved hjælp af genetisk test, hvis der er risiko for arvelige sygdomme. Der findes mange almindelige arvelige sygdomme, som stammer fra en defekt i et enkelt gen (for eks. cystisk fibrose). Nogle af disse sygdomme kan konstateres før fødslen. Dette rejser en hel række spørgsmål: Hvad gør vi med resultater af genetiske tests, der viser uhelbredelige sygdomme ? Skal man fortælle den pågældende det ? Hvem har ret til at få resultaterne af sådanne tests at vide ? Kun den ramte person ? Familien ? Livspartneren ? Børnene ? Selv forsikringsselskaber og arbejdsgivere ?
I dag står vordende mødre over for det problem, om de ret tidligt vil have undersøgt , om deres barn vil blive handicappet eller få en arvelig sygdom. Dette betyder, at de må træffe en bevidst beslutning om de vil gennemføre graviditeten eller få en abort. Dette fører naturligt og uundgåeligt til spørgsmålet: hvad er værdien af et liv, og et 'handicappet' liv ?
Lige nu er der en fare for, at vi går tilbage til det synspunkt, at alt, selv karaktertræk, bestemmes genetisk. Efter at man i 1970erne lagde særlig vægt på det vigtige i opdragelsens og miljøets rolle for mennesker, hælder nu mange i dag til genetisk determinisme. Og det rummer farer. Givetvis er det i dag muligt at stille diagnose på nogle arvelige sygdomme der kommer fra en defekt i et enkelt gen, men det er kun enkelte tilfælde. Eksistensen af 'normale' eller 'homoseksuelle' gener er højst usandsynlig, og det er farligt at sætte en person i bås, kun ud fra hans eller hendes gener; det er umuligt at bevise videnskabeligt, om en personlighed bestemmes overvejende af dens gener, eller i hvilket omfang karakteren ændres af miljøet. Der er alt for mange variabler i dette til, at regnestykket er muligt, og derfor må vi være meget forsigtige med at drage forhastede konklusioner.
Det ' menneskelige genom-projekt', en undersøgelse af den samlede menneskelige gen-masse, som regnes afsluttet i 2005, er naturligvis en kilde til uvished og ængstelse i den henseende. Hvad vil der ske, når alle menneskets gener er sat i katalog ? Hvilke konklusioner vil blive draget ? Vil de virkelig føre til nye påstande om menneskeligt liv ? Vil de føre til massiv diskrimination ? Vil dette kendskab blive markedsført uden hensyn til etiske overvejelser ? Det lyder meget positivt at sige: "Katalogisering er en nødvendig forudsætning for en større forståelse af livsprocesserne. Yderligere vil det totale katalog over gen-massen være nyttigt til at håndtere menneskehedens fremtidige problemer, såsom at skaffe mad, og at opretholde sundheden sammen med højere livskrav og medicinsk pleje." Men øget viden vil altid skabe nye problemer.
6.3. Gen-terapi. Hvis vi går et skridt længere, vil vi se nye spørgsmål rejse sig. Gen-terapi eller manipulation er et andet emne der diskuteres i forbindelse med den Bioetiske Konvention. Kropslig gen-terapi ændrer den pågældendes celler, for eks. som kur mod en arvelig sygdom. Denne behandlingsmetode er endnu ikke nok udviklet til at bruges i stort omfang, men en dag vil det måske blive muligt at rette genetiske defekter, hvor
den pågældende person i dag skal tage medicin konstant for at bekæmpe symptomerne. Siden 1990 har det været muligt at helbrede monogenetiske arvelige sygdomme ved at indsprøjte kopier af det sunde gen i cellerne. Men denne teknik er langt fra fuldendt. Der forskes også med dyreforsøg og i vævskulturer for om muligt at helbrede mere sammensatte sygdomme som AIDS eller kræft. Men i disse tilfælde kender man endnu ikke nøjagtigt
de grundlæggende genetiske forandringer.
Vil genterapi blive standardmetode ? Kan man virkelig modsætte sig at behandle et barn der lider af cystisk fibrose, ved at give det et forædlet forråd af sunde gener, som vil hjælpe det til at trække vejret bedre, og således undgå en livs-lang medicinering ? Det bliver altid sværere at afvise en metode eller teknik, når man ser på et enkelt tilfælde, og ser individuel lidelse som kan lindres. Eller kan man opdage disse genetiske defekter tilstrækkelig tidligt, så at mennesker med sådanne defekter endda ikke vil blive født, siden de vil udgøre sådan en byrde på samfundet ? Kan man rette på medfødte gen-defekter, der kommer af ødelæggende arbejds- eller levevilkår? Men vil dette ikke også betyde, at kløften mellem det rige Nord og det fattige Syd uddybes ? Intensiv pleje bliver stadig mere udviklet i Nord. Store pengesummer bruges på at holde for tidligt fødte spædbørn
i live, ligeså.patienter i coma og døende, mens folk i andre dele af verden dør af en simpel infektion, fordi der ikke kan skaffes medicin. Vil dette ikke tiltage, hvis man i Nord klarer at reparere gener ? Er alle menneskeliv af samme værdi ?
Og hvad er holdningen til genetisk kode-manipulation, som også påvirker arvelige træk og således påvirker kommende slægtled ? Vil kropslig gen-manipulation blive tilladt, men genetisk kode-manipulation forbudt ? Eller vil sidstnævnte, som i Bioetik-Konventionen, blive accepteret som en sidevirkning af kropslig gen-terapi, og derved åbne op for misbrug ? Vil det gå så vidt som til menneske-design ? Vil de som ikke føjer sig ind i en foreskrevet norm, blive diskriminerede? Tanken om at ændre folk genetisk, og vælge deres karakteristiske træk, er særlig ubehagelig i Tyskland på grund af landets historie.
Hvis man beslutter at tillade visse gen-manipulationer, men forbyder andre, vil der opstå talrige grænsetilfælde, og nye spørgsmål vil til stadighed dukke op. Faren for misbrug , og den almindelige følelse af usikkerhed, vil derved blive meget store.
6.4. Skabelse og ejendom. Ser man på Patent-Direktivet, rejser sig andre og ikke mindre påtrængende spørgsmål. Bør nogen have eneret på gener, substans osv. ? Hvad skall man have lov til at tage patent på, og hvad ikke ? Hvorfor protesterer ingen imod patentering af mikroorganismer, som er lige så levende som vi er ? Frembyder brugen af mikroorganismer i produktion af mad og medicin virkelig ingen problemer, etisk set ? Eller hvorfor er der ingen protester imod, at folk verden over ejer dyr, bruger dem til egne formål og slår dem ihjel til eget brug ? I sidste ende indbefatter dette også ejendomsforholdet til liv, og menneskers magtudøvelse over den øvrige skabelse. Det er helt grundlæggende spørgsmål, som dukker op igen i diskussionen om patentering, og som trænger voldsomt til klarlæggelse.
På hvilket punkt skal vi sætte grænser for vores egen adfærd ? Og hvilken værdi har dyr og planter for os overhovedet ? Er de kun materiale for mennesker ? Er deres lidelse og vantrivsel retfærdiggjort, hvis de er til nogen nytte for mennesker ? Trods dyrebeskyttelseslove kommer disse spørgsmål stadig frem i diskussionen om dyreforsøg, dyrelandbrug og ernæring. Er det ikke blot når der er fare for mennesker, at vi oprøres over
en kvægsyge-skandale ? Faktisk er det i første række dyr, som lider under vilkårene i vore dages 'effektive' dyreproduktion i landbruget. Det er sandt, at mennesker i århundreder har brugt udvælgelse til at dyrke typer af planter og dyr. Desuagtet måtte de altid huske på, at kun visse arter kan krydses. Genetisk manipulation vil gøre det muligt at få resultater meget hurtigere, og for eks. indføre gener af bakterier i planter, eller opdrætter transgene dyr. Det har aldrig før været muligt, og konsekvenserne er stort set ukendte.
Dette bringer os til det nye Mad-Regulativ og andre direktiver og forordninger om farekategorier og og udsættelse af genetisk ændrede organismer. Nogle typer af genetisk ændrede planter er allerede tilladt på markedet, og forskning, herunder forsøg på friland, er undervejs. Vi kan ikke dømme om, hvad virkningen på miljøet vil blive, og det er ikke ubetinget muligt at forudsige, hvilke virkninger genetisk ændrede fødemidler vil få på fødekæden. Skal vi vænne os til genetisk manipuleret mad, simpelt hen fordi de store industriforetagender kan få profit ud af at sælge nye frø sammen med ukrudtsdræbende midler og pesticider ? Vil vi tillade økonomiske hensyn at foreskrive, hvad vi skal spise, og hvad vi ved om vores mad ?
Er det ikke virkelig farligt at blive ved med at begrænse livets mangfoldighed og standardisere alt ? Hvis standardiserede og klonede planter og dyr skal føjes til monokulturerne i dagens landbrug, så vil mængden af arter blive truet, og planters og dyrs sårbarhed forøges. Bioteknologi udgør en tydelig erhvervsmæssig mulighed, og den fremmes af staten, modsat andre metoder såsom økologisk landbrug, så at Europa kan forblive konkurrencedygtigt i verden, og kappes med USA, som i lang tid har udstedt patenter på transgenetiske planter osv.
I den sammenhæng kommer spørgsmålet om respekten for det skabte ind i diskussionen, og med styrke. I hvilket omfang bør mennesker få magt over planter og dyr, og faktisk over andre mennesker eller bestanddele af dem, ved at ændre dem og tage patent på dem som opfindelser ?
6.5. Klonings-debatten. Kloningen af mikroorganismer har længe været stående teknik i bioteknologien. Klonede mus og frøer har også eksisteret i nogen tid. Kloningen af højerestående dyr og mennesker er et af de sidste tabuer.
Lige siden et får med held blev klonet, har man ført diskussioner, især om kloning af dyr, i pressen. Det særlige her er, at fåret ikke blev klonet fra fosterceller, men fra specielle celler fra yveret, det vil sige at kernen i en yvercelle blev indsat i en kimcelle, som man havde taget kernen ud af, og hvorfra så fosteret udviklede sig. Dette betyder, at det er muligt at klone dyr, og snart også mennesker, ved hjælp af en prøve af væv fra en voksen organisme. Vil vi nu skabe hjorde af dyr, alle ens ? Hvad vil blive følgerne for dyr, for os selv, og for miljøet ? Og skal man tillade kloning af mennesker ?
Nogle aviser har brugt de klonede får til at opfinde et temmelig dystert perspektiv for fremtiden, og de går ind på hele det komplicerede spørgsmål om genetisk manipulation. Andre artikler henviser særligt til muligheden af at klone mennesker. I andre igen bliver spørgsmålet så temmelig nedtonet. Således siger Koulischer, at der er mere påtrængende problemer i dag end kloning, og at jo ingen har planer om at producere en serie Hitler'e.
Ydermere er selv kloner ikke helt ens, siden det altid er muligt at påvise forskelle mellem 'identiske', dvs enæggede tvillinger, der så at sige er naturlige kloner. Han har sikkert ret i den henseende, men spørgsmålet kommer: prøver han at forsvare kloning af mennesker med disse argumenter ? De ligger langt fra at være argumenter for kloning.
Et argument imod kloning fremsættes derimod af van den Daele, omend også med et skeptisk blik på fremtiden:
" Det er mere vanskeligt at retfærdiggøre det argument, at kloning bør forbydes, fordi den nødvendigvis krænker menneskerettighederne for børn, der er opdrættet sådan. En klon er ikke i sig selv vanskabt; der er intet belæg for, at sådan et barn ikke kunne udvikle en normal identitet. Hvis vi desuagtet tror, at sådan et indgreb skader et tilblivende barns menneskelige værdighed, så forsvarer vi et menneskesyn, hvorefter vi er naturens skabninger og ikke tekniske projekter hos andre folk, der vil have kopier af sig selv. At forsvare dette menneskebillede er ret stærkt træk i vor egen moral. Om det skal være en faktor i enhver moral, er et andet spørgsmål. "
(citat slut)
Her stilles spørgsmålet helt tydeligt: Hvorfor skal vi fremme ensartethed, hvis naturen har givet os muligheden for uendelig variation ? Hvorfor skal vi klone et menneske, når vi kan skænke livet til et helt nyt ? Ud fra en stræben hen imod sikkerhed ? Fordi vi så ved helt nøje, hvilke karakteristiske træk denne person vil arve ? Men er det ikke netop livets under, at når et barn bliver født, ser alle der er til stede, med spænding på dette nye ansigt,
som ingen har set før ?
Kloning blev diskuteret ved en plenarforsamling i Europaparlamentet i Strasbourg d. 11. Marts 1997. Medlemmerne af De Grønne bar hvide masker for at demonstrere imod ensartethed. Trods de mest forskellige opfattelser af dyrekloning og fremme af genmanipulation overhovedet, vedtog Europaparlamentet en resolution der kræver et forbud mod alle trin af menneskekloning over hele verden, og som opfordrede Kommissionen til ikke at tillade nogen EU-finansieret forskning i dette område. Der er endnu ikke vedtaget nogen lov om kloning.
Desuagtet offentliggjorde GAEIB (Rådgivergruppen om Etiske Sider ved Bioteknologi) en stillingtagen d. 28.maj 1997, som var bestilt af Kommissionen d.18.dec.1996. Først ser den på den mulige brug af kloning. Klonede dyr kan bruges til medidinsk forskning, som modeller for menneskers sygdomme, i protein.- og medicinproduktion, og som organdonorer for mennesker. Ydermere kan kloning lette og fremskynde opdræt af landbrugsdyr, men man skal vare sig for at skade genetisk forskelligartethed. Med hensyn til kloning af mennesker angives forskellige metoder: kloning af fostre ved deling, med andre ord at skabe tvillinger, ved at indsætte en moden cellekerne i en donoræg. GAEIB peger på, at tvillinger som sådanne ikke nødvendigvis frembyder etiske problemer, men at den planlagte frembringelse af dem kan føre til etiske problemer.
Resultaterne af kloning fra modne celler kan endnu ikke bedømmes; måske vil disse kloner få en kortere levetid, en større modtagelighed for kræft, eller være sterile. Her er meget ukendt stof.
GAEIB ser kloning som en mulighed for medicin, landbrug og handel, og vil ikke have den forbudt. Men kloning af dyr bør dog foretages inden for rammerne af grundlæggende etiske principper og loven om dyrebeskyttelse, og menneskeheden må udvise ansvarlighed i behandling af dyr, miljøet, og artsforskellighed. (Disse kriterier er lige så enkle som Patentdirektivets.)
På den anden side udtaler GAEIB sig tydeligt imod menneskekloning, både mod fremstilling af tvillinger ved kunstig insemination og ved kloning af celler fra voksne eller børn, og opfordrer EU til ved lov at forbyde kloning af mennesker (også med henvisning til Patentdirektivet).
I STEDET FOR ET SVAR - EN KVÆKERS STANDPUNKT
Der gives intet fælles standpunkt for kvækerne.
Vennernes religiøse Samfund (Kvækerne) har ikke udtrykt noget fælles syn på dette emne. Britiske kvækere, som i lang tid arbejdede på sådan et synspunkt, opgav projektet, fordi teknologiens tilstand ændres så hurtigt, at det er vanskeligt at anlægge noget konkret syn på enkelte metoder inden for rammerne af genetisk manipulation.
Jeg vil gerne her fremlægge min egen mening som kvæker, men ikke som talskvinde på Kvækersamfundets vegne. Jeg vil ikke gå nærmere ind på enkelte metoder, fordi dette er næsten umuligt i betragtning af hastigheden i den tekniske udvikling.
Efter at jeg havde beskrevet min personlige holdning her kom jeg over en tekst af Jackie Leach Scully, hvor hun undersøger kvækernes holdninger i Storbritannien til videnskab og teknologi. Hun analyserede 550 spørgeskemaer, og resultaterne gav et et billede af en "kvæker-anskuelse", som meget ligner min. Man kan særlig nævne, at der blev draget paralleller mellem genetisk manipulation og atomenergi, at indgriben i genetisk arvemasse blev afvist af religiøse grunde, skønt disse religiøse grunde ikke fandt udtryk i traditionelt teologisk sprog, og at kvækerne i almindelighed anså variation som positiv, og begrænsning af den som truende. Ifølge Scullys undersøgelse er kvækerne stort set imod genetisk manipulation, men de finder det vanskeligt at udtale sig imod noget specielt tilfælde, og de føler ikke at Vennernes Samfund som helhed kan anses for rådgiver i den slags afgørelser, fordi der helt simpelt ikke findes noget fælles 'offentligt' synspunkt.
Søgen efter kriterier, forskningens frihed og socialt ansvar.
Der findes ingen enkle svar på alle de opstillede spørgsmål. Simple svar er måske farligere, og de bliver hurtigt ugyldige, fordi der hele tiden opstår nye spørgsmål. Vi behøver kriterier, hvorefter vi kan udvikle en moralsk/etisk holdning. Men dette bliver stadig vanskeligere i vort multikulturelle samfund. Religion fastlægger ikke længere 'automatisk' en bestemt, alment anerkendt etisk ramme, fordi verdens religioner mødes overalt i verden, og de store kirker mister stadig mere af deres sociale betydning. Således eksisterer meget forskellige værdisystemer side om side. Men kirkerne er allesammen dybt optagne af de etiske spørgsmål som opstår i denne sammenhæng.
Hvis man betragter de traditionelle etikker i vores kulturrum, kan man hurtigt fastslå, at menneskets udfoldelse gennem erhvervelse af ny viden skal afvejes imod behovet for at opretholde verden. Det næste skridt må da være den etisk-moralske vurdering af de nye metoder og teknikker. En simpel fordømmelse af den nye viden hindrer menneskehedens stræben efter at forstå; men uhindret eksperimenteren og forsken er ofte fyldt med risiko og farer for menneskene og miljøet.
Videnskaben giver somme tider det indtryk, at det eneste værdigrundlag den er rede til at acceptere, er fri forskning, som om hvad som helst er tilladeligt i nysgerrighedens navn. Forskere beklager at de hæmmes og hindres gennem lovgivning om bioteknologisk forskning. Men som Kiper siger, må forskningen ske inden for rammerne af etiske og sociale grænser, og ikke alene forstås rent videnskabeligt.
"For at opretholde den forskningens frihed, som garanteres i (tysk) lovgivning, må forskningsprocessen organiseres på sådan en måde, at dens mål og metoder er socialt ansvarlige, dens statsstøtte er gennemskuelig, lovlig og rimelig, og dens organisation hviler på et bredt grundlag af samfundsmæssig deltagelse. Man må her tilføje, at hvad genetisk teknologi angår, er målsætninger og metoder i genetisk manipulation kun delvis ansvarsfulde, at i Tyskland, sammenlignet med andre områder, er statsstøtten helt skjult, og forskningsprocessen er elitepræget og ikke demokratisk organiseret."
(citat slut)
Negative og positive utopier.
Mennesker er nysgerrige og overskrider hele tiden grænser. Bioteknologi er ikke det første eksempel. Menneskeheden udvider sit område med hver eneste tekniske udvikling. I dette århundrede har den især overskredet tekniske grænser, specielt med den syntetiske kemi, opdagelsen og udnyttelse af atomenergi, og med genmanipulation. Hver gang noget opdages, må mennesket påtage sig større ansvar og afgøre, om og hvordan man skal bruge denne opdagelse eller opfindelse. Efter min mening må vi mere aktivt diskutere muligheden af, bevidst at give afkald. Vi bør ikke kun udvikle disse helt nye metoder, som næppe nok er blevet kritisk undersøgt, men frem for alt de alternative metoder, som er mindre risikofyldte og mere miljøvenlige. Men ofte bliver netop disse revolutionerende nye metoder foretrukket, af profitbegær eller nysgerrighed.
Et skrækscenarie udfolder sig for det indre øje: en Fagre nye Verden , som skildret af Aldous Huxley, eller et klasse-system som i H.G.Wells' Tidsmaskinen. En verden hvor folk bliver klonede og manipulerede, hele hjorde af klonede dyr fungerer som reservedelslager for menneskeorganer og producerer mad og medikamenter med maskinel præcision, og med endeløse monokulturer og et landskab organiseret helt ned i mindste detalje. En verden, hvor hele livet er standardiseret og forenklet og lettere at kontrollere, indtil pludselig en sygdom bryder ud, som i et hug tilintetgør alle disse standardiserede livsformer, fordi de ligner hinanden alt for meget og derfor er modtagelige for den samme sygdom; det hele måske ledsaget af en atomkatastrofe. Og naturligvis kan der ske mange fejltagelser under denne 'forbedring og forenkling' af verden. Man kan bare tænke på en episode i serien Star Trek - Næste Generation, hvor genetisk perfekte børn er udstyret med et aggressivt immunsystem, som knuser og derved ændrer enhver virus. Når disse børn kommer i kontakt med normale mennesker, ændrer deres immunsystem enhver mikroorganisme hos de normale personer, og smitter dem derpå med det igen, så de normale menneskers DNA-masse bliver ændret. De ældes med årtier i løbet af dage, og dør. Lignende negative utopier er almindelige i litteratur og film.
Man kan naturligvis forestille sig et anderledes scenarie: mennesker som fortsætter med at leve livet som de selv bestemmer det, hvor nye medier, nye medicinske teknikker og nye opdagelser har deres retmæssige plads. Men i denne verden er det frem for alt ikke simpel manipulation , magt og penge som tager pladsen op, men livsværdier hos mennesker, dyr og planter. Her drejer det sig først og fremmest om livskvalitet for alt levende, en afvejning af deres fælles interesser. Et dyr skal ikke lide enhver slags smerte, for at et menneske kan høste en lille fordel. Miljøet beskyttes, så at verden kan gives videre i god stand til næste generation. Livet bestemmes af omhyggelig varetagelse og helheds-bestemt tænkning. Der er også nogle litterære og filmiske eksempler på denne utopi, skønt folk stort set er tilbøjelige til at udmale fremtiden snarere som skrækkelig end som vidunderlig.
Fremtiden ligger som altid et sted mellem disse to visioner.
Genteknik som løsning på verdens problemer.
Jeg har det indtryk, at genetisk manipulation ses som en magisk stav, med hvilken man kan finde veje til at rette på følgerne af vores livsform. Men det går ikke, at vi skaber problemer med vort økonomiske system, vore arbejdsvilkår, vor ernæring og vores skødesløse omgang med miljøet, problemer, hvis konsekvenser vi så piller fra med nye opfindelser.
Vi må ændre vort livsmønster. Vores samfundsstruktur må laves om, forholdet mellem det rige Nord og det fattige Syd må blive et andet, ligesom vort forhold til miljøet, til vores arbejds- og ernæringsvaner.
Der behøves en ny bevidsthed om livskvalitet, og ikke bare at livet selv skal forlænges for enhver pris. Det ser næsten ud, som om der bag alle disse tekniske nye påhit skjuler sig en stor dødsangst. Livet skal forlænges for enhver pris, med donor-organer (også fra dyr), med dyreproducerede antistoffer og medikamenter, med intensiv medicin, om muligt endda med kloning af gamle, døende eller allerede døde mennesker, eller med fremstilling af fostre, hvis naturlige ophav for længst er døde. Hvorfor ? Ville der ikke være mere mening i at indtage uforfalsket føde i et relativt sundt miljø, at leve i fred med dyrene i stedet for at udbytte dem og så være bange for svinepest og kvægsyge, og rigtignok at helbrede sygdomme, men uden at opretholde livet i alle tilfælde, for enhver pris ?
Besindelse på grundlæggende værdier - en radikal indstilling ?
Måske er angsten for døden så stor, fordi meget få mennesker stadig tror på noget hinsides dette jordiske liv, og ser sig selv indgå i vor planets livscyklus. Jeg bilder mig ikke ind at være bedre, og jeg anser det for helt muligt, at jeg i en livstruende situation også ville gribe efter det sidste strå. Og dog mener jeg, i min nuværende situation, at vort liv jo skal ende en dag, og at vi må acceptere dette. Det betyder ikke, at vi skal lade være med at helbrede sygdomme, men jeg tror for eksempel ikke, at det er etisk forsvarligt at opdrætte dyr som organdonorer for syge folk. Jeg har allerede betænkeligheder ved at acceptere organdonation i almindelighed som nødvendig.
Jeg ser ingen modsætning mellem religion og videnskab. Den dag, hvor man i skolen forklarede mig DNA-strukturen, blev jeg grebet af stor ærefrygt. Jeg beundrer denne 'enkle' og smukke struktur, som er grunden i alt liv. Det er netop sammenhængen mellem så megen enkelhed i strukturen og så stor en variation i vores verden, som fylder mig med ærefrygt og står for mig som noget næsten guddommeligt. Derigennem føler jeg mig beslægtet med mine levende medskabninger. Jeg tror, at det er Guds vilje, at vi skal forstå denne verden mere og mere, forstå os selv som en del af den, og så handle med desto større ansvarlighed , og leve med denne verdens mangfoldighed, indtil vort liv får ende. Det betyder også, at vi ikke skal omsætte alt, hvad vi ved, til vores teknik.
Der er ting, som mennesket, når det har opdaget dem, nok hellere skulle omgås med forsigtighed; dertil regner jeg for eks. de grundelementer som vi allerede kender til, og som vores verden består af, nemlig atomerne og DNA og deres bestanddele. Jeg vil her gerne gøre det klart, at jeg ikke i princippet er imod udforskning af disse ting. Også jeg finder det spændende at lære mere om protoner, neutroner, quarker og dens slags. Men jeg finder det betænkeligt, når forskningen rettes udelukkende imod økonomisk udnyttelse, og når den udnyttelse begynder, før vi ved tilstrækkeligt, og før det står klart hvad der er etisk forsvarligt, og hvad ikke. Kendskabet til 'byggestenene' alene er ikke nok. Levende væsener er ikke lavet af et byggesæt af gener, og verden er ikke bare et puslespil af atomer. Vi ved i dag alt for lidt om vekselvirkningerne mellem 'byggestenene'. Der ligger endnu mange hemmeligheder.
Derfor anser jeg det for bedre, så vidt muligt at give afkald på genteknologi. (Højst kan jeg godtage brugen af genetisk manipulerede mikroorganismer til visse medicinske behandlinger). Ellers frygter jeg, at vi vil geråde i samme slags vanskeligheder som med atomenergien. Også den har skadet mere, end den har gavnet. Hvis man i 80erne havde
fremmet den alternative energi, ville vi i dag ikke have disse forurenende lagre af atomaffald. Jeg anser genteknologien som alt for farlig , og jeg mener at verdens problemer kan løses på anden måde. Ser vi for eks. på den tiltagende ufrugtbarhed, viser undersøgelser, at skadelig miljøpåvirkning og stress gør mennesker i industrilandene stadig mere sterile. Skal vi derfor investere specielt i kunstig befrugtning , eller i at forbedre miljøet og livsbetingelserne ?
Verdens problemer kan også imødegås ved enklere adoptionslove, varsom erhvervsudøvelse, økologisk landbrug, alternative energiformer, alternativ medicin, en ny udviklingspolitik, som virkelig hviler på ligeberettiget samarbejde og på deling, og et grundlæggende opgør med døden, såvel som på en genopdagelse af værdier som venskab, kærlighed, et liv som man selv styrer, og på livskvalitet. Dette ville også blotlægge problemernes rødder. Genmanipulation anses for at være en slags reparationsteknik for fejl i vor adfærd, men det som behøves er en omstilling af vores verden, for at vi alle kan have en fremtid. Der er nok af sådanne ideer i verden, men de skal føres frem af de rige, mægtige og dem der har ansvar! Menneskeheden ville så blive nødt til at sætte rang og profit i baggrunden, og virkelig bekymre sig om folks fremtid og velfærd.
For mig som kvæker skinner det indre Lys i alle mennesker, dyr og planter, og forbinder mig med dem. Og døden er ikke enden på alting, men det indre Lys fordeler sig på ny og indgår i nye væsener, i anden sammenstilling. Alt liv er indbyrdes forbundet. Derfor kaldes vi til solidaritet og næstekærlighed. Desuagtet er jeg individualist og vil gerne ud-folde mig frit, men jeg er ikke ene i verden, jeg må respektere grænser, og min død er bestemt ikke verdens ende. Jeg vil gerne leve et vitalt, mangfoldigt og selvstyret liv, dog ikke på bekostning af andre mennesker eller levende væsener, men i ligevægt med dem og indføjet i et net af forbindelser, indtil jeg når en afslutning hvor ingen fjerner mine organer. Et indgreb i DNA og arvemassen byder mig imod, ligesom et alt for effektivt drevet landbrug, endeløse monokulturer og nutidens dyreopdræt. Jeg ville heller ikke leve på bekostning af udviklingslandene, men det moderne vestlige sam- fund tvinger mig til det. Det er meget svært, som enkeltperson altid at at agere politisk korrekt, og jeg tror det er på høje tid at ændre hele verden til en vis grad. Desværre synes der at være alt for meget profitbegær og egoisme i verden, og jeg vil ikke have genetisk ændrede næringsmidler og genmanipulerede væsener føjet til. Vi har allerede så meget genetisk mangfoldighed i verden. Vi bør bevare og pleje den, i stedet for at bearbejde den i laboratoriet. Udnyttelsen af kundskab om de genetiske sammenhænge truer med at blive brutal, materialistisk og diskriminerende. Jeg siger ikke dette af angst for noget jeg ikke kender til, og som forekommer mig uhyggeligt, men efter at jeg har gjort mig bekendt med den videnskabelige og lovgivningens baggrund. Det er en oplyst afvisning.
Anna Franziska Schröder
( oversat af Hans Aaen)
|
