Betaler du til krig men ønsker fred ?
Den personlige skatteindbetaling er militærets hovedindtægtskilde.
Voresbetaling af skat til militæret er et økonomisk mandat til staten til at planlægge, forberede og udkæmpe krig (jvf. dansk deltagelse i krigen i Irak).
For mange skaber det en alvorlig samvittighedskonflikt, og af den udspringer to vigtige spørgsmål:
- er det en menneskeret at nægte at slå ihjel ?
- Er det en menneskeret at nægte at betale andre for at slå ihjel ?
I Danmark giver militærnægterloven ret til at nægte at bære våben af samvittighedsgrunde.
Vi, der betaler skat, betaler for drab ved stedfortræder. Vi har altså ikke den ret at kunne nægte at betale andre for at slå ihjel.
I FNs Konvention om Menneskerettigheder står der i art. 18: “Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed”. En samvittighed, som siger os at det er forkert at betale andre for at slå ihjel på vores vegne, må nødvendigvis resultere i en lovgivning i Danmark, således at der findes en valgmulighed for ikke at betale til militæret.
Det betyder ikke at vi slipper for at betale den del af skatten (ca. 6 %), som tilgår militæret, men at denne del omdirigeres til civil forebyggelse af voldelige konflikter og ikkevoldelige konfliktløsning såvel i Danmark som i andre lande. Denne skat kaldes FREDSSKAT.
Mennesker i mange lande har startet fredsskattekampagner, således i Norge, Sverige, England, Tyskland, Belgien, Holland, Schweiz, Italien, Spanien, Japan, New Zealand, Australien, Canada og USA.
I Danmark arbejder FREDSSKATTEFONDEN for at gøre det lovligt at betale skat til militæret.
FREDSSKATTEFONDENS formål er:
- at bestyre FREDSSKATTEFONDEN I DANMARK. Midlerne hertil
indgår dels som kontingent, dels som gaver,
- at virke for udbredelsen af ideen om militær-skattenægtelse og l
lovliggørelse heraf i lighed med nægtelse af militærtjeneste af
samvittighedsgrunde.
- at planlægge og udføre ikke-voldsaktioner og kampagner
- at anvende de indsamlede midler til forebyggelse af voldelige konflikter
og til ikke-voldelig konfliktløsning såvel i Danmark som i andre lande.
- at samarbejde med tilsvarende fredsskattefonde i andre lande.
Eventuelle modargumenter
1. "Det kan ikke lade sig gøre."
Jo, der er fortilfælde:
- Der er kirkeskatten, som ikke-medlemmer af Folkekirken direkte
slipper for den del af skatten, der ellers går til kirken.
- Der er DIS-ordningen (sømandsskat), hvor skibsrederen af
konkurrencegrunde slipper for en del af skatten.
- Lønmodtagerne har siden 1990 haft ret til at nægte at arbejde med
produktion af krigsmateriel (liv, ære, velfærdsparagraffen).
- Og så er der den civile værnepligt, militærnægterordningen.
Det er således praktisk muligt med valgfrihed og omdirigering af skat.
I adskillige lande kan man trække gaver til anerkendte velgørende formål eller registrerede politiske partier fra i skat. I Danmark kan man desuden fradrage årlige forpligtelsesbidrag, der er tegnet kontrakt om.
Altså: Det kan lade sig gøre at indføre FREDSSKAT.
2. "Det vil skabe præcedens."
Folk vil komme med egne kæpheste og forlange særbehandling. Folk, der ikke har bil, vil nægte at betale til vejene. Folk uden børn vil ikke betale til skoler osv.
Kirkeskatten har ikke givet andledning til en byge af andre undtagelser, og her slipper man endda helt for at betale en del af skatten, hvad man ikke vil gøre ved fredsskatten.
Altså Retten til at nægte at betale til krig af samvittighedsgrunde vil ikke skabe yderligere præcedens, der ikke allerede eksisterer i anerkendelsen af retten til militærnægtelse.
3. "Forsvaret beskytter os."
Nej, krig eskalerer en konflikt og skaber nye konflikter. Vold avler vold, og den kan ikke standses med moderne krig. FNs charter bygger på denne forståelse. Krig er et brud på FN-pagtens gældende regler, som vi har skrevet under på. I Nurnberg-charteret af 1950 er det fastslået, at ansvaret ligger hos den enkelte, der udfører umenneskelige handlinger, også selvom man får ordrer dertil af en overordnet. Dette gælder også bidrag til militæret i form af penge og arbejdsindsats.
Vi er ansvarlige overfor landets love, men vi er også ansvarlige overfor FN. Og for nogen af os står samvittighedens love allerhøjest.
Altså: Den "beskyttelse", vi får gennem militæret, er falsk. 90 % af ofrene i moderne krige er civile.
4 . "Uanset hvad man gør, vil regeringen bruge lige meget på militæret. De manglende indbetalinger vil bare blive hentet andre steder i budgettet".
Det er desværre en mulighed, og derfor må loven formuleres sådan at regeringer ikke kan hente pengene til militæret andre steder.
Der er her, vil skal sætte ind.
Hvad kan der gøres ?
Det er nødvendigt at mange mennesker bliver klar over problemet med skat til militæret, så lovgivningen kan ændres på demokratisk vis.
Vi har udarbejdet et lovforslag om FREDSSKAT. Vi vil snarest forny kontakter med politikere for at få en dialog med dem med henblik på en legalisering af fredsskatten.
Vi har planer om at kontakte de store uddannelsessteder for at få unge mennesker i tale. Vi har brug for mennesker i alle aldre for at skabe en folkelig opbakning om ideen om fredsskat.
Hvert år uddeler vi fondsmidler til fredsskabende, ikke-voldelige projekter af vore indsamlede midler. Vi ønsker at det efterhånden skal være en statsopgave at bestyre en fredsfond, der arbejder med ikke-voldelig forebyggelse og løsning af konflikter.
Vi tror at mange gerne vil kunne støtte freden gennem skatten, hvis det er lovligt, f.eks. ved et kryds på selvangivelsen.
Derfor:
Bliv medlem af FREDSSKATTEFONDEN I DANMARK -
årligt kontingens 100 kr. og150 kr. fr en husstand. Gaver herudover går til fonden, til uddeling. Giro nr. 6139949, Jellerød Have 66, 2980 Kokkedal.
Henvendelse til
Formand Kasseret:
Kai Lemborg, professor Hanne Norup Carlsen , socialrådgiver
Sundvænget 9, 2900 Hellerup Jellerød Have 66, 2980 Kokkedal
tlf. 39620032 email:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Medlemmer af bestyrelsen:
Ellen Friis Thyra Hansen Ulla Moltved
tlf. 44442624 tlf. 45852696 45851171
|
